
Sådan udvikler kommunen Sankt Hans
På Sankt Hans området har der været psykiatrisk hospital i over 200 år. Nu koncentrerer Region Hovedstaden sine aktiviteter i den østlige del af Sankt Hans. Derfor er den vestlige åben for ny byudvikling.
Vision for fremtidens Sankt Hans
Fremtidens Sankt Hans Vest er Roskildes helende rekreative baghave. En mangfoldig beboergruppe, erhverv og rekreative funktioner understøtter natur, selvforsyning og fællesskaber.
Beliggenheden i det enestående fjordlandskab giver plads til ro og fordybelse, men også muligheder for aktiv udfoldelse.
I de historiske bygninger og i parkens harmoniske helhed genopstår det gamle hospitals historie som selvforsynende samfund og troen på naturens helende kræfter.
Sankt Hans Vest bygger videre på historien og peger ind i det 21. århundrede som selvstændigt bykvarter og som hele Roskildes helende rekreative baghave.
Udviklingsprincipper
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Genopret naturlandskabet

Sankt Hans Vest ligger på en bakketop midt i et enestående ådalslandskab, som en markant ø omgivet af våde enge, skov og fjord.
Et sammenhængende lysåbent naturområde skal genskabes ved at genoprette og restaurere lavbundsarealerne omkring åer og vandløb. Det vil give en sammenhængende blågrøn korridor langs ådale ud i fjorden. Naturområdet vil genskabe balancen for dyr og planter i det samlede økosystem og vil give nye rekreative muligheder for Roskildes borgere.
- 2.
Styrk parklandskabet

I det kultiverede parkanlæg komplimenterer bygnings- og landskabselementer hinanden i en harmonisk helhed.
Det storslåede kulturlandskab skal styrkes ved at rydde ud i beplantning, genoprette alléer, beplante skråninger, skærme parkering og etablere nye stier, dyrkningshaver, pladser og mødesteder.
Det offentligt tilgængelige parklandskab skal i fremtiden danne ramme om fællesskaber og rekreation for bydelens beboere, erhvervsdrivende mfl. samt for alle besøgende borgere.
- 3.
Bevar og transformér bygningsanlægget

Den monumentale parkbebyggelse fremstår som et samlet kulturhistorisk værk opført over flere hundreder år.
Bygningsanlægget skal omdannes fra psykiatrisk hospital til blandet byområde, ved en nænsom transformation i respekt for det oprindelige anlæg. Eksisterende bygninger bevarer deres særlige kvaliteter og nye bygninger indordner sig det samlede anlægs arkitektoniske principper og de bestående landskabelige forhold.
Transformationen af bygningsanlægget vil skabe grundlaget for en helt unik bydel, hvor fremtidige beboere vil kunne flytte ind i historiske rammer med udsigt til både park og fjord.
- 4.
Skab nyt liv i området

Et par af bygningskomplekserne på Sankt Hans Vest er helt unikke, seværdige og markerer sig som pejlemærker i området.
I disse særlige bygninger, skal der placeres forskellige udadvendte funktioner, der understøtter områdets identitet. For at skabe det rette mix af aktører, skal der etableres juridiske og organisatoriske rammer, som sikrer et samspil mellem kommercielle aktører, institutioner, frivillige og non-profit aktiviteter.
De nye funktioner vil skabe et dynamik byliv og nye samlingssteder for både bydelens og byens borgere. I fremtiden vil området emme af aktivitet og liv.
Udviklingsprincipper
Planer

Helhedsplan

Handleplan Sankt Hans 2026-2029

Strategi for boliger

Strategi for mobilitet og parkering

Strategi for byliv 2022

Rammelokalplan 714 for Sankt Hans
Rammelokalplanen fastsætter de overordnede retningslinjer for området som helhed. Den åbner mulighed for, at de eksisterende bygninger kan ændre anvendelse til f.eks. boliger

Lokalplan for boliger i Slottet

Lokalplan for Enghus og Parkhus

Boliger i Nørrehus
Lokalplanen muliggør, at Nørrehus kan omdannes til boliger og herefter sælges. De arkitektoniske værdier for den eksisterende bygning sikres, og friarealerne rundt om bygningen indpasses i det eksisterende parklandskab.

Boliger i Krathus og Bygning 32
Lokalplanen muliggør, at Krathus og bygning 32 kan omdannes
til helårsboliger. Lokalplanen sikrer de arkitektoniske
værdier for de eksisterende bygninger , og at de eksisterende udearealer fortsat fremstår som en del af det samlede parklandskab.