02.10.23

Ny p-plads bag ved Østerhus og Sønderhus

Byrådet har vedtaget, at 25% af boligerne skal være almene i Sankt Hans. Østerhus og Sønderhus vil udgøre en stor del af det boligareal.

Bag ved Sønderhus (syd for) skal der laves plads til parkering. Det betyder, at nogle træer skal fældes, herunder to store lindetræer og et stort asketræ.

Det er heldigvis stort set de eneste store træer, som skal fældes på hele Sankt Hans for at give mulighed for de nødvendige parkeringspladser.

Træerne er undersøgt for flagermus, og der blev ikke fundet nogle kolonier.

Træerne bliver fældet i så store sektioner som muligt, og træstammerne bliver liggende i området til gavn for biodiversiteten.

Træerne bliver fældet i oktober måned.