Fremtidens byggeri og erhverv

Kurhuset og Varmecentralen er store sammensatte bygningskomplekser, der tilsammen udgør 30 % af det samlede etageareal på Sankt Hans.

Bygningerne er samtidig ikoniske og fortæller hver deres særlige historie om Sankt Hans:

Kurhuset var det første store institutionsbyggeri med fokus på naturens helende kræfter, mens Varmecentralens kraftværk gjorde Sankt Hans selvforsynende.

For at styrke områdets identitet og skabe en samlet ramme for fremtidige funktioner, skal bygningerne understøtte natur, selvforsyning og fællesskaber.

Kurhusets funktioner skal have særligt fokus på mental sundhed, wellness, læring og kunst, mens Varmecentralen skal have særligt fokus på selvforsyning og outdoor-aktiviteter.

Også de øvrige byggerier udpeget til fællesskaber og erhverv har historier at bygge videre på.

Fremtidige aktører skal videreføre disse historier i nye funktioner og forretningsmodeller.

De skal yderligere kunne se en fordel i at dele faciliteter, viden og driftsomkostninger for at skabe størst mulig synergi, aktivitet og byliv til hele det nye bykvarter.

For at dette skal lykkes, skal der skabes nye bæredygtige forretningsmodeller for hver bygning, der kan sikre bygningernes drift.

Forretningsmodellerne skal målrettes mod, at de med tiden får større indtægter, overtager flere forpligtelser og kræver færre kommunale midler. Fx ved at én aktør kan have flere målgrupper og indtægtskilder at basere sin virksomhed på.

Målet er at skabe rammerne for et samspil mellem kommercielle aktører, frivillige og non-profit aktiviteter og kommunale institutioner.

Et samspil, der skaber dynamik på det nye Sankt Hans Vest og gør det til et endnu mere attraktivt bykvarter med spændende mødesteder og aktiviteter for hele familien fra området og hele Roskilde Kommune.

Byliv og spændende aktiviteter kommer ikke af sig selv i et område, der ikke er bykvarter i forvejen. Stor kommunal involvering i begyndelsen af byomdannelsen er derfor nødvendigt.

Over tid skal erhvervsliv, frivillige og beboere overtage bylivsskabelsen i form af mere selvkørende organiseringer.

I denne byskabelsesproces er midlertidige aktiviteter og eksperimenter altafgørende.

Transformationen af området kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden, og derfor ønsker kommunen at åbne borgernes øjne for området gennem midlertidige aktiviteter og installationer, allerede inden omdannelsen går i gang.

Aktiviteterne skal være med til at give området nyt liv og bidrage til, at ændre borgernes syn på Sankt Hans Vest. Fra forladt psykiatrisk hospital til et imødekommende, attraktivt og innovativt byområde under udvikling, hvor man begynder at kunne se sig selv som beboer, erhvervsdrivende eller besøgende.

Midlertidige aktiviteter kan være enkeltstående events, et kulturprojekt eller noget helt tredie. Det kan også være længerevarende kultur- eller erhvervsprojekter, der lejer sig ind i en bygning, som bruges til formålet i en årrække, eller som måske ender med at blive permanent.

Roskilde Kommune har erfaring med midlertidige aktiviteter fra blandt andet byomdannelsen af Musicon og Kulturstrøget i Roskilde.

På Musicon har der været et væld af events, midlertidige aktiviteter og brugere over de sidste 10 år.

Nogle aktiviteter er blevet til permanente funktioner, mens andre viste sig ikke at passe ind.

De fleste er blevet særligt tilpasset området og fungerer derfor godt i dag. I hele perioden har Roskilde Kommune i forskellige afskygninger faciliteret aktiviteter og interessenter.

Sankt Hans Vest er et helt andet område end Musicon, men tilgangen til at skabe byliv, er en inspirationskilde for transformationen af Sankt Hans Vest.

Det er forventningen, at der på Sankt Hans Vest vil være en betydelig kortere tidshorisont for udvikling af området, end der har været på Musicon.