
Vaskeriet
Mulighedernes mødested
Vaskeriet er et nyt mødested for fællesskab og aktiviteter på Sankt Hans.
Tanken er, at lokalerne skal danne ramme for både løbende hverdagsaktiviteter og enkeltstående events.
Vaskeriet skal kunne fungere både som lokalt mødested for beboerne i området og som et udflugtsmål for resten af borgerne i Roskilde og omegn.
Vaskeriet er i den helt spæde start og skal skabes med tests og åben afprøvning.
Intet er helt færdigt, og meget kan ændre sig undervejs.
Du kan som aktør være med til at prøve Vaskeriets muligheder af og forme stedets fremtid.
Hvad er mulighederne i Vaskeriet?
Hvad er det mulige?
- Aktiviteten skal invitere til fællesskab, og gerne have en pop-op-karakter
- Aktiviteten må ikke være kommercielt funderet, da lokalerne stilles gratis til rådighed i testperioden
- Aktiviteterne markedsføres på Roskilde Live.
- Ved entre til særlige events må adgang max koste 250,- kr. inkl. moms per person
- Lukkede arrangementer kan bookes indenfor 3 mdr. efter først-til-mølle-princip – men et lukket arrangement kan ikke være en privat fest.
Hvad er DIN rolle som arrangør?
- Har ansvaret
- Er med til at give liv i den nye bydel Sankt Hans
- Formidler om stedet
- Booker lokale og indgår aftale
- Planlægger, gennemfører og evaluerer aktiviteten
- Sender invitation og opretter aktiviteten på Roskilde Live
- Søger nødvendige myndighedstilladelser, hvis der er tale om større events
- Sørger for skiltning/guide til aktiviteten
- Sørger for at rydde op, fjerne affald og gøre rent efter aktiviteten
- Sender evaluering og tager fotos
Tankerne om Vaskeriet
Vi er i en testperiode, hvor vi afprøver, eksperimenterer og evaluerer undervejs. Derfor beder vi alle aktører om at evaluere efter endt arrangement: foto, film og besvarelse af spørgsmål
Principperne er åbent for alle – med invitation til fællesskab. Aktiviteter har derfor en pop-op karakter.
Der skal både være plads til det lokale byliv, pop-op-events og store events.
De fysiske rammer er RÅ, og omgivelserne byder på RO.
Aktiviteter sker efter gør-det-selv-princippet
Økonomien er begrænset, og det du giver til Vaskeriet, skal være til gavn for andre.













