I Enghus forventes der at kunne opføres mellem 65-75 boliger fordelt over ca. 7.000 byggeretsmeter i tre fulde etager.
I Parkhus er der tale om mellem 38-48 boliger fordelt over ca. 5.000 m2 i to fulde etager og med en udnyttet tagetage.
Der skal være parkeringskælder under begge byggerier.
Lokalplanen bestemmer, at Enghus og Parkhus skal opføres, så bygningerne indpasses i den historiske kontekst, så Sankt Hans fortsat vil være et smukt sted, der respekterer historien. Derfor er bestemmelserne i planen præcise og deltaljerede.
Byggeriet skal være i samme kvalitet som de eksisterende bevaringsværdige og fredede bygninger.
Også arealerne rundt om de kommende bygninger er beskrevet detaljeret i lokalplanen. Her er det målet, at både nyt byggeri og nye uderum får en høj bygnings- og havekunstnerisk kvalitet svarende til den historiske parkbebyggelse på Sankt Hans.
Det har været undersøgt, om det er muligt, i stedet for nedrivning, at omdanne Centralkøkkenet til boliger med parkeringskælder under for på den måde at mindske klimapåvirkningen ved nyt byggeri. Det er dog ikke muligt på grund af udformningen af de eksisterende bærende konstruktioner.
Hvis man gerne vil bo i Enghus eller Pakhus, så er der lang vej til byggeriet står færdigt. I første omgang udbydes det første af de to byggerier, Parkhus, til salg i starten af 2025. Først herefter kan en køber begynde at planlægge det nye byggeri.